Geschäftsbedingungen

 Star Ocean 2016 Aps

Almindelige Forretningsbetingelser og Praktiske Forholdsregler

Nedenstående betingelser er aftalegrundlaget mellem dig/ jer som kunde/kunder og os som turoperatører af lystfisketure.

1. Generelle oplysninger Virksomhedens navn og data:

Star Ocean 2016 ApS
Hjørringvej 47
DK-9900 Frederikshavn
Danmark
CVR-nr. 37596604
Tlf.: +45-4162 6751
Mail: ostseestar@hotmail.com
Web: www.oceanstar.dk

(i det følgende kaldet ‘Star Ocean’).

Skibets navn og data:

MS Ostsee Star
Vestkajen 4
Dk-9850 Hirtshals
Danmark

(i det følgende kaldet ’skibet’)

2. Definitioner

Der opereres med to forskellige former for ture, dels pakketure og dels dagsture.

Pakketure arrangeres på forhånd, enten direkte eller gennem agent, og består typisk af flerdagsture for enkeltpersoner / grupper og er bestilt og betalt på forhånd.

Dagsture erhverves typisk hos rederiet på skibet ved direkte henvendelse fra en eller flere enkeltpersoner.

Betalingsbetingelser og afbestillinger foretaget af kunden Betalingsbetingelser er som følger:

3.1. Pakketure

Depositum på 15 % af den aftalte turpris skal ske senest 14 dage efter booking er bekræftet. Der udstedes herefter faktura for restbetalingen, som betales senest på forfaldsdagen. Forfaldsdagen er senest 4 uger før lystfisketuren påbegyndes.

Regler for afbestilling foretaget af kunden:

Afbestillingsgebyr pr. deltager: 15 %

Ved afbestilling mere end 60 dage før aftalt afsejling refunderes det fulde indbetalte beløb, fratrukket afbestillingsgebyr.

Ved afbestilling fra den 60. til den 50. dag før aftalt afsejling refunderes 75 % af det indbetalte beløb.

Ved afbestilling fra den 49. til den 30. dag før aftalt afsejling refunderes 50 % af det indbetalte beløb.

Ved afbestilling fra den 29. til den 14. dag før aftalt afsejling refunderes 25 % af det indbetalte beløb. Ved afbestilling op til 13 dage før aftalt afsejling er der ingen refusion.

Vi anbefaler, at du køber en rejseforsikring inkl. sygdomsafbestillingsforsikring, se også pkt. 6 – Forsikringsforhold og ansvar.

3.2. Dagsture

Dagsture skal betales ved booking. Kunden er ikke garanteret en plads, før turen er betalt.

Regler for afbestilling foretaget af kunden:

Ved afbestilling 48 timer eller mere før aftalt afsejling refunderes billetten, fratrukket afbestillingsgebyr. Ved afbestilling mindre end 48 timer før aftalt afsejling er der ingen refusion.

Disse regler gælder også for ændring af billetter.

Betalingsmåde

Betaling skal enten foregå via bankoverførsel eller med online betaling med et kreditkort via et betalingslink (Evt. også MobilePay?). Ved bankoverførsel skal navn og afsejlingsdato angives som reference. Når indbetalingen er registreret, vil en mail blive afsendt med ordrebekræftelse. Billetter og rejsedokumenter til pakketure vil blive udleveret personligt på informationsmødet på skibet, ved afsejling. Billetter til dagsture vil enten blive sendt pr. mail eller udleveret personligt på skibet når betaling er registreret. Billetter skal medbringes på lystfisketuren.

4.1. Betalingsoplysninger Betaling via bankoverførsel i DKK:

Bank:   Sydbank
Adresse:  Østre Havnepromenade 26, 9000 Aalborg
Registreringsnr.:  7117
Kontonr.: 0001386296
Kontohaver: Star Ocean 2016 ApS

Betaling via udenlandsk bankoverførsel i EUR:
Bank:  Sydbank Flensburg
Adresse: Rathausplatz 11, Flensburg
SWIFT/BIC: SYBK DE22
IBAN: DE 03215106001000589992

 3  Aflysninger foretaget af Star Ocean:
 5.1. Pakketure

I tilfælde af at en tur eller dele af en tur ikke kan gennemføres på grund af vejrforhold – eller på grund af andre forhold, som er udenfor Star Oceans kontrol – vil Star Ocean altid tilbyde at denne helt eller respektivt delvist gennemføres på et andet tidspunkt. Der vil ikke ske refusion.  I intet tilfælde er Star Ocean erstatningspligtig for eventuelle tab, som kunden måtte lide, hverken direkte eller indirekte tab.

 5.2. Dagsture

I tilfælde af at Star Ocean må aflyse en dagstur på grund af vejrforhold – eller på grund af andre forhold, som er udenfor Star Oceans kontrol – vil Star Ocean altid tilbyde at denne gennemføres på et andet tidspunkt. Kan kunden ikke deltage på et andet tidspunkt, som foreslået af Star Ocean, vil denne refundere det betalte beløb. Er turen købt hos en agent, må kunden henvende sig til samme angående refundering.

6. Forsikringsforhold og ansvar

Det anbefales kunder at tegne en rejseforsikring, som dækker i tilfælde af sygdom og tilskadekomst, samt dækker hjemtransport, rejsegods og afbestilling.

Star Ocean er godkendt af den engelske søfartsstyrelse til at sejle med passagerer i danske farvande. Kunderne er dækket af Star Oceans ansvarsforsikring, dog kun så længe kunderne befinder sig om bord på skibet, og således ikke når kunderne befinder sig på land.

Med mindre der kan statueres grov uagtsomhed eller forsæt hos Star Ocean, er ansvaret beløbsmæssigt begrænset til maksimalt EUR 5.000 pr. kunde for tingskade og maksimalt EUR 50.000 pr. kunde for personskade.

7. Alkohol og euforiserende stoffer

Det er ikke tilladt at medbringe alkohol om bord. Euforiserende stoffer er heller ikke tilladt om bord. Kaptajnen har ret til at aflyse turen, hvis mistanke om overtrædelse heraf finder sted.

8. Sikkerhedsforskrifter

Kunderne er til enhver tid forpligtet til at følge kaptajnens anvisninger om bord.

9. Fiskekort

Vær opmærksom på, at fiskekort er obligatorisk i Danmark for personer i alderen 18-65.

10. Forbehold

Star Ocean forbeholder sig ret til at ændre på tidspunkter, priser, m.v. på ethvert tidspunkt.

11. Reklamationer

Enhver reklamation skal fremsættes overfor kaptajnen eller rederiet under turen, eller umiddelbart efter afslutning af samme. Skriftlige klager skal være rederiet i hænde senest 1 uge efter afslutning af turen.

Enhver tvist, der måtte udspringe af aftalte lystfiskerture, skal afgøres af Retten i Hjørring, i henhold til dansk ret og med appeladgang til Vestre Landsret.

Book din næste bådtur hos Star Ocean

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.